Reglerne for køb og brug af cannabis olie

Medikamentet cannabis olie er de seneste år vundet frem i medierne, hvor det heftigt diskuteres, om hvorvidt det er den rigtige behandling i forbindelse med lindring af eksempelvis kroniske smerter. I og med forskningen inden for området er så begrænset, er det ofte påstand mod påstand fra eksperter i begge lejre. Vi vil derfor i denne artikel ikke forsøge at give et svar på, om hvorvidt cannabis olie har den ønskede virkning eller ej, men derimod give dig et indblik i, hvad reglerne er for køb og brug af olien.

Er der mulighed for (lovligt) at få medicinsk cannabis herhjemme?

Ovenstående spørgsmål er nok det, som de fleste stiller sig selv, når snakken falder på medicinsk cannabis. Nøgleordet her er dog medicinsk, for det ér lovligt at få medicinsk cannabis olie i Danmark, så længe man har fået udskrevet en recept af lægen og henter produkterne på et apotek.

Lovgivningen ændres med hastige skridt, nu hvor der kommer et enormt pres på politikerne omkring cannabis, men indtil videre er ovenstående den mulighed man har, hvis man ønsker at prøve præparatet.

Du kan læse mere om lovligt cannabis på denne hjemmeside.

Ulovligt cannabis

Som du uden tvivl ved, så er der naturligvis også den ulovlige cannabis. Hash og skunk er navne på dén type cannabis, der er ulovlig herhjemme.

Den medicinske cannabis er udvundet fra det samme stof, men der benyttes blot nogle af de aktive stoffer fra planten cannabis sativa.

Kan man få tilskud til cannabis olie?

Der er på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at få tilskud til cannabis olie eller nogle af de andre produkter, som er med i forsøgsordningen. I Danmark bliver der lige nu gennemført en forsøgsordning på medicinsk cannabis i håbet om at kunne få forskningsmæssige svar på, om hvorvidt der er tale om et medicinsk medikament, der i fremtiden kan benyttes af endnu flere danskere.

Man kender ikke så forfærdeligt meget til bivirkningerne endnu, hvorfor forskningen derfor er i et tidligt stadie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *